3 myter om vinterbadning
“Det er farligt vinterbade”, kan være noget du har hørt før. Der er ikke noget videnskabelig evidens for dette udsagn. Det er dog vigtigt at sige, at for meget af en ting sjældent er godt, og hvis du har en ubehandlet hjertelidelse eller har forhøjet blodtryk kan det øge risikoen for et hjertestop (her skal en læge selvfølgelig opsøges). Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du trapper roligt op i forhold til hvor lang tid du er i vandet. Fuldstændigt som hvis du styrketræner for den første gang - her starter du med de lette vægte og bevæger dig stille og roligt op til de tungere vægte.
“Du bliver syg af at vinterbade”. Tværtimod er der forskning, der efterhånden peger på det modsatte. Immunforsvaret synes at blive stærkere og vigtigst af alt gør det dig glad oveni hovedet. Rent fysiologisk får du et hormonkick af adrenalin, noradrenalin, dopamin og andre humørstimolerende hormoner.
“Kun ekstreme mennesker vinterbader“. Der findes ikke artikler eller statistiker for dette udsagn, men vi vil vove at påstå, at det langt fra er sandt. Efter godt 10 års erfaring, har vi mødt ufatteligt mange mennesker, der er meget forskellige - heldigvis så er det en aktivitet, der er for alle. Både børn, unge, voksne, tykke og tynde.